Fragt 39 kr • Gratis levering over 399 kr


COVID-19: Information omkring håndtering af Coronavirus

COVID-19 retningslinjer hos Kaffe & Damp

Hos Kaffe & Damp ønsker vi at passe bedst muligt på vores gæster og medarbejdere. Vi har derfor fuldt fokus på sundhedsstyrelsens retningslinjer, og sørger for hele tiden at holde os opdateret omkring eventuelle nye tiltag i forbindelse med coronavirus situationen i Danmark. Formålet med denne side er at give dig informationer omkring, hvordan vi håndterer COVID-19 i forbindelse med vores forretning.

Gæster og medarbejdere skal bruge mundbind

Iht. sundhedsstyrelsens retninglinjer, skal alle gæster og medarbejdere bære mundbind, visir eller et tilsvarende værnemiddel, som dækker over både næse og mund. Har du glemt mundbind eller visir når du kommer til butikken, så kan du få udleveret et mundbind af vores medarbejdere. Mundbindet skal påføres inden du træder ind i butikken, og må først fjernes igen når du har forladt butikken.

Gæster og medarbejdere skal anvende håndsprit

Vi sørger for at der altid er håndsprit til rådighed i butikken, og anmoder om at både gæster og medarbejdere afspritter deres hænder. For vores gæster betyder det i praksis, at man skal afspritte sine hænder når man træder ind i butikken. Det er naturligvis vigtigt at holde afstand til andre besøgende i butikken, hvorfor man eventuelt vil skulle vente et øjeblik med at afspritte hænderne, hvis der er andre gæster til stede. 

Højest 5 besøgende i butikken ad gangen

Da vores butikslokaler er relativt små, er vi nødsaget til at begrænse antallet af gæster som opholder sig i lokalerne på samme tid. Vi ønsker at alle besøgende kan opholde sig på sikker afstand fra hinanden, dvs. med 2 meters afstand. Det betyder at der (udover Kaffe & Damps medarbejdere) kun må opholde sig 5 besøgende i lokalerne ad gangen. Vi beder vores gæster om forståelse for, at der på travle tidspunkter derfor kan opstå situationer, hvor besøgende bliver nødt til at vente kortvarigt ude foran butikken.

Ekstra stort fokus på rengøring

Vi sørger for flere gange dagligt at afspritte disken og andre overflader, samt kontaktflader der potentielt kan udgøre en øget risiko for smitteoverførsel; eksempelvis vores kortterminal og håndtagene på indgangsdøren til butikken.

Mulighed for kontaktløs betaling

Selv om vores gæster naturligvis er velkomne til fortsat at betale med kontanter, så opfordrer vi dog til at anvende mulighederne for kontaktløs betaling, enten på vores kortterminal eller via MobilePay. Der står håndsprit på disken ved siden af kortterminalen, såfremt at man er nødsaget til at betale med kontanter, eller hvis man skal indtaste sin pinkode på kortterminalen.

Click & Collect - afhent i butikken

Hvis man ønsker at begrænse tiden man opholder sig i butikken, kan man bestille sine varer her på kaffeogdamp.dk og efterfølgende afhente sine varer i butikken, inden for butikkens normale åbningstider.

Levering til pakkeshop eller hjemmeadresse

Det er fortsat muligt at bestille sin varer via vores webshop, helt som normalt. Er man i risikogruppen, anbefaler vi at man venter 1-2 dage med at åbne og udpakke sin ordre. Studier har nemlig vist, at coronavirus kan holde sig i live op til 24 timer på pap-overflader, og op til 3 døgn på overflader af plast og rustfrit stål.

Har du spørgsmål i forbindelse med COVID-19?

Hvis der skulle være noget vi mangler at oplyse om på denne side, så er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 42634030 eller sende en mail til hej@kaffeogdamp.dk