★★★★★ på Trustpilot
Levering fra kun 35 kr
Gratis levering over 499 kr
Nem og sikker betaling med PayPal
Venlig og personlig kundeservice

Nikotinbase

Nikotinbase er en nødvendighed, hvis du selv blander din egen e-væske, og du ønsker at den skal indeholde nikotin. Hos Kaffe & Damp Kompagniet finder du forskellige nikotinbaser, i mange forskellige nikotinstyrker. Husk også at købe neutral VPG Base til din e-væske. Er du i tvivl om hvilken nikotinbase du skal vælge? Læs vores guide til nikotinbase nederst på siden.

2 produkter


Nikotinbase guide

Hvis du damper e-væske med nikotin, men ønsker at blande selv - så får du brug for nikotinbase. Her kan læse meget mere om nikotinbase, de forskellige slags baser, hvilken variant du bør vælge, og ikke mindst hvordan du blander din egen e-væske.

Indholdsoversigt

  1. Hvad er nikotinbase?
  2. Hvad er nikotinsalt (nic salt)?
  3. Selvblander base kits
  4. Hvilken nikotinbase skal jeg vælge?
  5. Hvilken nikotinstyrke skal jeg vælge?


Hvad er nikotinbase?

Nikotinbase er en smagsneutral base bestående af vegetabilsk glycerin og/eller propylenglycol, tilsat naturlig nikotin udvundet fra tobaksplanten. 


Hvad er nikotinsalt (nic salt)?

Nic salt (eller 'nikotinsalt') skabes ved at tilsætte syre til almindelig nikotinbase, hvilket sænker nikotinbasens ph-værdi. Denne proces resulterer i en nikotinsalt-opløsning som reducerer halskradset ved højere nikotinstyrker.


Hvorfor i alverden skulle jeg dog dampe salt eller syre?

Lad dig ikke snyde af navnet. Begrebet "nikotinsalt" (eller nic salt) henviser til den videnskabelige definition - væsken er ikke tilsat de samme mineraler som du drysser på dine hasselbagte kartofler! Set fra kemikerens synspunkt, så opstår salt når en base tilsættes syre. Med andre ord: nic salt bliver skabt ved at blande ren nikotinbase med bestemte slags syrer. Vi ved godt hvad du tænker lige nu... "SYRE? Det lyder jo endnu værre end salt!", men faktisk findes nikotinsalt helt naturligt i tobaksblade. Så hvis du har røget cigaretter, så har du allerede erfaring med nic salt.


Nikotinbase vs nikotinsalt

Nikotin (base), som i kemiske vendinger kaldes "freebase nikotin", er udtrukket direkte fra tobaksplanten. Under denne process bortfiltreres alle urenheder fra tobakken, hvilket efterlader nikotin i sin reneste form. Freebase nikotin har en høj alkalinitet (dvs. evne til at tage imod syre uden at blive sur) med en ph-værdi på omkring 7-8. Hvorfor fortæller vi dig det? Fordi ph-værdien har direkte indflydelse på hvor voldsomt halskradset opleves hos den der inhalerer dampen fra nikotinbasen. Jo mere nikotin, des mere halskrads. Nic salt skabes altså ved at tilsætte specifikke syrer til freebase nikotin. Det reducerer ph-værdien i nikotinbasen, hvilket resulterer i mindre irritation, og muliggør at du kan dampe højere nikotinstyrker uden at få et alt for voldsomt halskrads.


Hvorfor vælge nikotinsalt?

Vi har allerede talt om den ene forskel, at nic salt leverer nikotinen på en mere behagelig måde, hvilket gør det muligt at dampe højere nikotinstyrker uden ubehag. Den anden store forskel ved at anvende nic salt er, at nikotinen hurtige optages i blodet. Det er blevet bevist, at nikotinsalt optages hurtigere i blodbanerne, end freebase nikotin. Nic salt leverer nikotinen til dine blodbaner omtrent lige så hurtigt, som når du ryger en almindelig cigaret. Nikotinsalt er dermed en fordel for dig der forsøger at stoppe med at ryge, da nic salt "efterligner" effekten af den cancerpind som du forsøger at lægge fra dig. Derfor kan nic salt være en god løsning, hvis du har svært ved at få samme effekt fra din e-cigaret, som du fik med de traditionelle cigaretter.


Når du damper nic salt

Det er vigtigt at du er klar over, at de apparater som anvendes til at dampe almindelig freebase nikotin, ikke nødvendigvis er egnede til at dampe nic salt - afhængigt af hvilken nikotinstyrke du vælger. Hvis du er vant til at dampe derudaf med kæmpe dampskyer, så anbefaler vi at du lige skruer lidt ned for nikotinstyrken og starter med fx 6mg nikotinsalt. Høje nikotinstyrker i kraftfulde e-cigaretter, vil med stor sandsynlighed overvælde dig med alt for meget nikotin, så vi fraråder på det kraftigste at dampe nic salt i høje styrker, på kraftfulde sub-ohm e-cigaretter.


Selvblander base kits

Beskrivelse kommer snart.


Hvilken nikotinbase skal jeg vælge?

Beskrivelse kommer snart.


Hvilken nikotinstyrke skal jeg vælge?

Beskrivelse kommer snart.

STAY UP TO DATE

Submit your email to get updates on products and special promotions.

STAY UP TO DATE

Submit your email to get updates on products and special promotions.