Fragt 39 kr • Gratis levering over 399 kr


E-væske

Her finder du vores udvalg af e-væske med og uden nikotin. Vi har altid mere end 200 e-juice smagsvarianter på lager, så du kan finde den bedste e-væske til dig - uanset om du søger billig, premium, shake n vape eller færdigblandede e-væsker. Hos Kaffe & Damp får du altid gratis fragt på e væske køb over 399 kr. Ved du ikke hvilken e-væske du skal vælge? Klik på linket herunder og se vores e-væske guide nederst på siden.

» Læs vores e-væske guide «

10 produkter


E-VÆSKE GUIDE

E-væske uden nikotin og e-væske med nikotin anvendes i e-cigaret kits eller podsystemer. Disse væsker findes i mange forskellige variationer, og her kan du vælge mellem mere end 150 forskellige smage. Vores store udvalg betyder, at uanset om du leder efter e-væske med et højt indhold af VG, så du nemt kan lave store dampskyer, færdigblandet e-væske med høj nikotinstyrke, balanceret 50/50 til dit podsystem eller e-væske med et højt indhold af PG, så har vi helt sikkert en væske på lager der passer til din smag.

Vores e-væske er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen

Hos Kaffe & Damp finder du e-væske med nikotin, e-væske uden nikotin, short fills, shake'n'vape, premix og prefilled pods og e-pods. Alle vores e-væsker er fremstillet på råvarer af farmaceutisk og/eller fødevaregodkendt kvalitet. Alt vores e-væske med nikotin er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen og alle væskerne lever op til det europæiske tobaksproduktdirektiv TPD (Tobacco Products Directive).

Hvilke ingredienser består e-væske af?

Langt de fleste e-væsker består af kun 3-4 ingredienser:

  • Vegetabilsk glycerin (VG) - er et tyktflydende, vandopløseligt og sødt sukkeralkohol, der meget ofte anvendes som fugtgivende element ved fremstilling af fødevarer. VG fungerer som primær ingrediens i e-væske, og er altid af farmaceutisk kvalitet.
  • Propylenglycol (PG) - er ligesom glycerin også et vandopløseligt og sødt sukkeralkohol. Det anvendes meget bredt - lige fra fremstilling af fødevarer til at skabe damp i røgmaskiner - men i modsætning til glycerin, så er propylenglycol mere tyndtflydende, mindre sødt og giver mere halskrads end VG. PG fungerer ligeledes som primær ingrediens i e-væske, og er altid af farmaceutisk kvalitet.
  • Aroma - er det som giver e-væsken dens smag. Den type aroma der anvendes ved fremstilling af e-juice, er godkendt til fødevarebrug. Denne type aroma forhandles oftest i en PG-opløsning, og aromaen kan være enten naturligt eller kunstigt fremstillet. En e-væske indeholder ofte flere forskellige aromaer, som tilsammen giver væsken dens helt egen særlige smag.
  • Nikotinbase - er et giftstof der forekommer naturligt i tobaksplanten, og som er stærkt afhængighedsskabende. Den nikotin der anvendes i e-væsker, er udtrukket fra tobaksplanter. Hvis man damper e-væske uden nikotin, så vil e-væsken kun bestå af de 3 ovenstående ingredienser.

Hvilken e-væske skal jeg vælge?

Det kan virke overvældende med det store udvalg af e-væsker og smags varianter, og dermed kan det også være svært at vælge den rette e væske variant blandt de mange varer vi har på lager. Der ikke noget der hedder "den bedste e væske". Vi anbefaler at nye dampere overvejer grundigt inden køb, og vælger en e-væske ud fra smags præferencer for fx tobak, menthol, lakrids, melon, fruit mix, spearmint, virginia tobacco, candy, coffee, ice, usa red mix tobacco, jam osv.

Desuden er det vigtigste at du inden køb overvejer hvilken nikotinstyrke du ønsker i din væske, da ikke alle væsker kan fås i høje nikotinstyrker. Færdigblandet e juice som fx Liqua, Sundbygaard og Vapeson kan fås i nikotinstyrker op til 18mg/ml, og vil derfor ofte være det bedste valg til begyndere. Er du i tvivl kan du tage kontakt til os, for mere info og gratis rådgivning. Du kan også kigge forbi vores butik.

Vi har altid et stort udvalg af dansk premium e-væske og e-juice, bl.a. Crafted, Vape Away tobak, Chufftown juice og SÖD Flavor, hvis du foretrækker en dansk variant. Vape Away er blandt de mere sjældne e væsker som er baseret på den rigtige virginia tobak. Crafted er premium væsker med smage på højde med kvaliteten fra usa. De fleste af disse varer er shake n vape.

Hvor meget e-væske om dagen?

Der er stor forskel på hvor meget e juice vores kunder bruger om dagen. Damper du eksempelvis tobak på et lille e-cigaret kit, pen style eller system med patron eller e-pods (fx Innokin Endura eller SMOK Nord) så vil du have brug for mindre e-væske, men vil nok have brug for lidt mere nikotin. Har du et mindre e-cigaret kit, så anbefaler vi ca. 4-6 ml væske om dagen, hvilket svarer til 2-3 genopfyldninger. Har du en stor sub ohm cloud e-cigaret, fx i Just, med stor tank og stort batteri med mange mAh, så kan du nemt bruge 20-30 ml e-juice om dagen. Her bør du vælge en mindre stærk variant blandt de forskellige nikotinstyrker.

Er der sukker i e-væske?

Nej, der er i udgangspunktet ikke sukker i e væske, da sukker vil karamellisere på e-cigarettens coil ved opvarmning, hvilket ville resultere i en meget grim brændt smag. Vi siger "i udgangspunktet", fordi at vi ikke kan garantere at alle e-væsker er 100% fri for sukker. Vi har ikke kendskab til, at nogle af de e-væske smagsvarianter som du kan købe hos os, skulle indeholde sukker. Den søde smag som man får i munden når man damper e-juice, kommer oftest fra VG og PG, som er sukkeralkoholer, og derfor har en sødlig smag. Nogle producenter af e-juice tilsætter også små mængder af sødemidlet sukralose, for at få væsken til at smage mere sødt. Vi kender til flere diabetikere som damper store mængder af meget søde e-væsker, uden at det påvirker deres blodsukker ved brug. En del af sødemidlet sætter sig som affaldsstoffer på coilen i din e cigaret, og kommer dermed ikke med ud i dens vapor. Nasty juice er et eksempel på en af de mere søde smage.

Er e-væske farligt?

Det er desværre ikke så nemt at give et helt entydigt svar på, om e væske er farligt at bruge. At dampe e-væske på en e-cigaret er selvfølglig mere farligt, end hvis du blot indånder frisk vestenvind, men alt tyder på at e væske er væsentligt mindre skadeligt end tobaksrøg og det at ryge. Særligt hvis du damper e-juice uden nikotin. Vi ved med sikkerhed at nikotin har skadelige bivirkninger. Vi er ikke forskere, men vores logiske sans fortæller os, at cigaretter som indeholder mellem 3000 og 4000 skadelige stoffer og kemiske forbindelser, må være væsentligt mere skadeligt at ryge end e-juice, som kun er fremstillet af 3-4 relativt simple ingredienser.

Hos Kaffe & Damp forholder vi os til den forskning, som de britiske sundhedsmyndigheder Public Health England udgiver. I modsætning til Danmark, har man i England et mere positivt syn på e-cigaretter, som også promoveres vidt og bredt som et anbefalelsesværdigt og fornuftigt middel til rygestop - selv på de britiske hospitaler har man nu åbnet dampbutikker. 

Der er dog mange interesser på spil, når det handler om alternativer til rigtig tobak og rygestopmedicin - to gigantiske industrier, der skaber enorme overskud - fordi folk ryger cigaretter. I modsætning til disse kæmpe industrier, så er e-cigaret industrien i meget høj grad bygget op af de selvsamme mennesker som har opdaget glæden ved at skifte smøgerne ud med en e-cigaret. Derfor er det også vigtigt at være kritisk når man læser nyheder omkring e-cigaretter og stille de rigtige spørgsmål: Hvor kommer informationerne fra? Hvem har financieret forskningen? Hvem kunne have mere interesse i, at info om e-cigaretter og e-væske bliver præsenteret på denne måde?

Hvad koster det at få leveret e væske?

Vi har altid faste lave priser på levering. Ved køb under 399 kr, koster fragt med DAO levering til pakkeshop 39 kr. Det er billig fragt sammenlignet med mange andre e juice webshops. Hvis du foretager køb for 400 kr eller derover, er der gratis fragt med levering til DAO pakkeshop. Det er altid gratis at afhente i vores butik.

Har I e-væske på tilbud?

Nej, det har vi desværre ikke. Ifølge dansk lovgivning må man ikke præsentere e-væske og e-cigaretter med "salgsfremmende" budskaber mere. Man må fx ikke sige at en bestemt e-væske er god eller bedst. Det betyder desværre også at det ikke er lovligt at markedsføre e-juice varer på tilbud mere. I stedet for at et sætte ejuice produkt på tilbud eller tilbyde gratis gaver, så sørger vi for at holde priserne nede på en del smagsvarianter, så der altid er en billig løsning til de prisbevidste kunder. Generelt er shake n vape ejuice ofte billigere end et færdigblandet væske produkt. Shake n vape kommer oftest i en 30ml eller 60ml gorilla flaske, og kræver blot at du tilsætter nikotinbase selv, og dermed kan du også lave væsken i forskellige nikotinstyrker. Vi har valgt ikke at føre de billigste væsker fra fx big mouth, hangsen, egoist, blue, nordik, guerrilla og vapeson, da vi ikke mener at deres e juice er af høj nok kvalitet. Vapeson er blandt de billigste e-juice. Et alternativ til færdigblandet e-væske, er at blande selv. Vi har mange forskellige aroma produkter, fx Elda aroma som passer til en flaske med 10ml nikotinbase. Elda aroma er derfor oplagt til nye selvblandere.