Fragt 39 kr • Gratis levering over 399 kr

CBD E-væske

4 produkter


GUIDE TIL CBD E-VÆSKE

Indholdsoversigt:

  1. Hvad er CBD E-væske?
  2. Hvilken styrke CBD E-væske skal jeg vælge?
  3. Hvordan smager CBD E-væske?
  4. Hvilke medicinske fordele har CBD E-væske?
  5. Er CBD E-væske lovligt?
  6. Er der bivirkninger ved brug af CBD E-væske?
  7. Hvordan anvendes og opbevares CBD E-væske?

1. Hvad er CBD E-væske?

CBD er en forkortelse for cannabidiol, som er et af de mange forskellige komponenter der findes i hampplanten. I modsætning til en af disse komponenter, THC (delta-9-tetrahydrocannabinol), så har CBD ingen psykoeffektiv effekt, og du vil altså ikke blive "skæv" af det.

CBD er et cannabinoid, hvilket er et navn for et kemisk stof der interagerer med de cannabinoide receptorer i din krop. Kroppen er også i stand til at fremstille sine egne cannabinoider.

Hver individuelle type af et cannabinoid har en forskellig effekt, og mængden af hvert af disse cannabinoider i hampplanten varierer afhængigt af hvilken sort af planten der er tale om. CBD sorter bliver i stigende grad anvendt i e-væske, kosmetik og medicinske produkter.

CBD e-væske er det samme som traditionel e-væske, men i stedet for nikotin er der tilsat CBD ekstrakt. CBD e-juice består, foruden CBD ekstrakt, oftest af de samme grundlæggende baser, vegetabilsk glycerin (VG) og propylenglycol (PG) i varierende mængder, samt smagsstoffer (såfremt der altså er tale om en e-væske tilsat smag).

CBD e-væske er også kendt som CBD dampvæske, og nogle kalder det også CBD dampolie, på trods af at CBD e-juice ikke indeholder olie!

CBD e-væske af høj kvalitet bør have en ensartet struktur, og bør ikke separere i to forskellige lag.

Du kan finde rigtig mange CBD-relaterede produkter på nettet, men det er langt fra alle som er egnede til at dampe. Det er meget vigtigt at du sikrer dig, at en CBD væske er udviklet specielt til brug i e-cigaretter, da fx CBD hamp-olie og CBD olie ikke er fremstillet til brug i elektroniske cigaretter. I 2019 blev flere amerikanere blevet dødeligt syge, efter at have dampet THC-væsker købt på det sorte marked, som siden viste sig at indeholde e-vitamin i en olieholdig opløsning. Det er livsfarligt at dampe oliebaserede væsker, og vi kan ikke simpelthen ikke gentage det nok gange: lad vær med at dampe olie!

Ingen af vores CBD e-væsker er oliebaserede, og de er derfor alle velegnede til anvendelse i e-cigaretter.

2. Hvilken styrke CBD E-væske skal jeg vælge?

Indholdet af CBD i e-væsker kan variere, og hvert enkelt produkt vil oftest deklarere mængden af CBD som "mg per ml", ligesom hvis der var tale om nikotin. Nogle brugere øger styrken på deres CBD e-væske med tiden (de anvender CBD e-væske med flere mg/ml), hvilket står i kontrast til mange brugere der damper e-juice med nikotin, som ofte forsøger at sænke deres indtag af nikotin. Vi anbefaler nye brugere af CBD e-væske, at starte med en mild udgave.

Det kan ikke anbefales at indtage CBD først på dagen, da det kan have den modsatte effekt af fx en kop kaffe.

3. Hvordan smager CBD E-væske?

I CBD e-væsker tilsat smagsstoffer eller aroma, vil smagen af CBD ikke være så tydelig, da den vil være maskeret af eksempelvis jordbær, menthol eller hvad det nu er for en smag der måtte være tilsat e-væsken. I en CBD e-juice uden tilsat aroma eller smagsstoffer, vil smagen af CBD være mærkbar og kan variere en hel del. Oftest beskrives smagen af CBD som jord- eller græsagtig.

4. Hvilke medicinske fordele har CBD E-væske?

Der er meget debat og begejstring omkring fordelene ved CBD produkter i al almindelighed, men du bliver nødt til at udforske dette på egen hånd, og gøre dine egne erfaringer med CBD. 

Det er i Europa - og dermed også i Danmark - ikke lovligt at fremhæve eller anprise CBD e-væskers kendte eller mindre kendte fordele.

5. Er CBD E-væske lovligt?

CBD e-væske er lovligt i Danmark, men der er nogle restriktioner i forhold til hvordan de markedsføres. Det er ikke tilladt at reklamere ved eventuelle fordele ved brug af CBD, da disse ikke er videnskabeligt bevist.

CBD e-væske i Danmark indeholder ikke THC.

6. Er der bivirkninger ved brug af CBD E-væske?

Vi er ikke forskere, så nedenstående liste er blot nogle af de mulige bivirkninger der kan indtræde ved brug af CBD produkter. Risikoen for bivirkninger bør forventes at stige ved kontinuerlig brug og høje doseringer.

  • tør mund
  • lavt blodtryk
  • svimmelhed
  • døsighed

7. Hvordan anvendes og opbevares CBD E-væske?

Vær sikker på at du opbevarer og anvender alle dine dampvæsker sikkert, f.eks. i et køligt og mørkt sted - og på sikker afstand af børn, skrøbelige voksne og dyr. Dette gælder også for e-væsker med CBD.

Hvis du anvender CBD e-væske, så vær sikker på at du ikke er påvirket af bivirkninger som f.eks. døsighed før du kører bil eller påtager dig opgaver som kræver din fulde opmærksomhed.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere vejledning?

Du er altid velkommen til at kontakte os, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig videre!

Du kan komme i kontakt med os på følgende måder: