★★★★★ på Trustpilot
Hurtig levering fra kun 35 kr
Gratis levering over 499 kr
Delbetaling med ViaBill & AnyDay
Venlig og personlig kundeservice

Guide: Flyrejse med e-cigaret og e-væske

Skal du ud at rejse med fly, skal du gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen – og her gælder nogle bestemte regler der er udstukket af IATA. De fleste lufthavne tillader, at du medbringer e-cigaretter og e-væsker ombord på flyet, dog er der nogle forholdsregler som du bør tage, inden du (nogenlunde) sikkert, kan medbringe dit dampgrej og e-væsker:

1. Check reglerne for det land du skal til – Enkelte lande har meget strenge regler ang. damp, hvor du kan risikere fængselsstraf eller meget høje bøder, hvis du indfører damp-grej eller damper offentligt. Dette er specielt gældende for bl.a. Thailand, men der er også andre lande, hvor e-damp er forbudt på linje med hårde stoffer.

2. Løse batterier og e-cigaret-mods med indbygget batteri SKAL i håndbagagen – opbevares separat og enkeltvis evt. i en batterikasse, så kortslutninger undgås.

3. E-væske pakkes i en plastpose – enten i kufferten eller i håndbagagen. Vær opmærksom på, at du under ingen omstændigheder må have e-væske i flasker der kan rumme over 100 ml, hvis du har væsken med i håndbagagen. E-væsker skal, sammen med andre væsker, opbevares i en genlukkelig plastpose, og du må i alt max. have 1 liter væske/flydende med ombord på flyet, alt inkl.
Hvis dine væsker bærer et “advarselssymbol” s.s. et dødningehoved, kan nogle lufthavne konfiskere din væske, selvom væsken er lovlig og under 20 mg/ml. Du kan enten pakke væsken ned i den indcheckede bagage, omhælde væsken til en anonym flaske eller fjerne advarselsmærkaten.

E-cigaretter i håndbagagen på flyrejsen

*Uddrag fra Billund Lufthavns hjemmeside – hvor de forklarer at e-væsker/flasker, med advarsler ikke er tilladt at medbringe.

4. Tanke kan ofte lække pga. forskelle i lufttrykket i flyets kabine. Det er bedst at have enten helt fuld tank eller helt tom tank. Fuld tank opbevares bedst stående på hovedet i en tæt plastpose, evt. med køkkenrulle viklet omkring tanken.

5. Det er for det meste problemfrit at få damp-grej med gennem sikkerhedskontrollen i de fleste lande, men igen – check punkt 1 ovenfor. Får du spørgsmål, svarer du ganske enkelt at “det er damp-grej/udstyr” (Engelsk: Vaping mod/e-cigarette – Tysk: Dampfer Mod/E-zigarette)

6. Husk oplader, ekstra coils, et ekstra e-cigaret mod eller tre, ekstra batterier, et par ekstra tanke og rigeligt med e-væske. Det er ikke sikkert, at det er let at købe damp-grej der hvor du rejser hen.

7. Husk – at dampe på flyet er sidestillet med at ryge – Med andre ord er det ikke smart at dampe på flyet – det kan resultere i store bøder, og at flyet evt. må nødlande…

Kilde: Dadafo.dk (29. maj 2018)

STAY UP TO DATE

Submit your email to get updates on products and special promotions.

STAY UP TO DATE

Submit your email to get updates on products and special promotions.